HELSINGØR FEJRER 80-ÅRSDAGEN FOR DANMARKS BEFRIELSE

Søndag d. 4. maj fejrer hele Helsingør, at Danmark blev befriet for 80 år siden.

På denne majaften kan du opleve et flot og stemningsfuldt program, hvor vi samlet går gennem byen og mindes afslutningen på de fem forbandede år.

Vi samles kl. 16.30 i Kronborgs slotsgård til tale og fællessang.

Herefter bevæger vi os mod byen, hvor der både vil være lysfest, kransenedlæggelse, foredrag, fællesspisning i Toldkammeret, koncert, musikandagt i Helsingør Domkirke , mindetaler og afspilning af Frihedsbudskabet.

Alle aktiviteter på dagen er gratis.

I fællesskab kan vi gøre denne aften magisk og mindeværdig, og vi håber på at se mange af jer.

PROGRAM

KRONBORG:
Kl. 16.30: Tale v/slotschef Christian Struckmann Irgens i slotsgården på Kronborg.

Kl. 16.40: Fællessang v/Søren Launbjerg i slotsgården på Kronborg.

VÆRFTET:
Kl. 17.00: Fællessang i porten ind til værftsområdet, hvor de værftsfrivillige lægger nelliker i mindetavlen for faldne under krigen.

TOLDKAMMERET:
Kl. 18.00: Fællesspisning i Toldkammeret - herunder foredrag fra Museum Helsingør.
Gratis billetter bookes hos Spisekammeret. Drikkevarer for egen regning.

DOMKIRKEN:
Kl. 19.30: Musikandagt med kor og fællessang i Helsingør Domkirke.

SVEASØJLEN PÅ HAVNEPLADSEN:
Kl. 20.15: Lysfest ved Sveasøjlen på Havnepladsen med kaffebod.
Ungdomsskolens kor giver en mindre koncert.

Kl. 20.34: Frihedsbudskabet afspilles.

Kl. 20.35: Åbning af fotoudstilling på Blomstertorvet - med billeder fra besættelsesårene og befrielsen set fra den svenske og danske side af sundet.

Kl. 20.45: Velkomst v/Lasse Hvolgaard
• Fællessang: Danmarks frihedssang
• Mindetale v/borgmester Benedikte Kiær
• Fællessang: Det haver så nyligen regnet
• Kransenedlæggelse til trompetsolo
• Fællessang: Der er et yndigt land
• Fællessang: Altid frejdig når du går

Kronborg Brass spiller under fællessangene, og ungdomsskole-eleverne synger med.
Alle aktiviteter er gratis, og man kan komme og gå til de aktiviteter, man ønsker at deltage i.