Historiejagt på Kronborg Slot

Hvad er ’Historiejagt på Kronborg Slot’?

’Historiejagt på Kronborg’ er en nyskabende, prisvindende og vanedannende aktivitet for hele familien, hvor I kan komme helt tæt på danmarkshistorien og endda selv tage del i den på en sjov og lærerig måde!

’Historiejagt på Kronborg’ er en interaktiv oplevelse, hvor I sammen løse en gåde eller et dilemma, som tager udgangspunkt i Kronborgs lange og vilde historie.

Hvem kan man møde i ’Historiejagt på Kronborg’?

Rundt på det smukke gamle slot møder I Kronborgs farverige beboere, som vil hjælpe jer videre på jeres færd. Det eventyrligt brogede persongalleri tæller bl.a. konger og dronninger, adelsmænd og -damer, sømænd og fadeburskoner, musikanter og tjenestefolk, soldater og perlestikkere – og alle har en helt særlig historie at fortælle!

  • Historiejagten finder sted i skoleferierne, hvor alle ferier har sin helt egen historiejagt med en unik handling, så der er altid noget nyt at opleve på Kronborg.

  • Historiejagten er selvfølgelig for alle aldre, men er helt perfekt til børn i alderen 7-12 i følgeskab med nysgerrige, involverende voksne.

  • I marts 2024 modtog Kronborg den prestigefyldte ’Historiske Dages Fornyelsespris’ for ’Historiejagt på Kronborg’. Juryen lagde bl.a. vægt på den nyskabende tilgang til historieformidling, og det gennemførte koncept bag.

  • Det er altid gratis for børn og unge under 18 år at besøge Kronborg Slot i følgeskab med en voksen med gyldig billet. Priser og åbningstider kan findes her

  • På Kronborg kan du opleve skiftende udstillinger for børn og voksne, daglige omvisninger, Frederik 2.s slotskirke, Dansesalen, Kronborg-tapeterne og ikke mindst Nordsjællands bedste udsigt fra toppen af Kanontårnet.