For 500 år siden var Kronborg Nordens vildeste natklub og nu kan du komme på gæstelisten.
Men hvordan festede de kongelige egentlig dengang? Hvad spiste man? Drak man sig fuld? Og kunne man overhovedet give den gas på dansegulvet uden musik med tung bas? På denne omvisning går vi på opdagelse i Kronborgs nye sanselige særudstilling FEST. Her får du fortællinger om festskrud, der vejede 15 kg, borde der bugnede af eksotiske retter – og om hvordan kongens fester ikke kun handlede om sjov og ballade, men også om magt og prestige. Er du klar til en smagsprøve på, hvordan det var at feste som en renæssancekonge?
Praktisk information
Mødested
Ved brønden i midten af slotsgården
Varighed
Turen varer max 60 min.
Antal deltagere
Max 35 personer
Sprog
Denne rundvisning er kan bookes på engelsk og dansk
Tilgængelighed
Turen går rundt på hele slottet og op og ned ad trapper. Der er ikke elevator eller lift på slottet.
Priser
Entrébillet skal købes særskilt og kommer oveni prisen. Børn har gratis adgang.
Indenfor åbningstid
1250 kr.
Udenfor åbningstid
3250 kr.
Institutioner & skoler
900 kr.
Ofte stillede spørgsmål
Er turen handicapvenlig?
Nej, turen på slottet egner sig ikke til kørestolsbrugere eller gangbesværede. Elevatoren var desværre ikke opfundet i 1600-tallet.Er turen for børn?
Rundvisningen er tiltænkt voksne, men børn kan også være med.